Det er ikke kun i Caribien at rom fører tankerne hen på pirater og vovede bedrifter. Også bag Enghaven Rom gemmer sig en rigtig sørøverhistorie. Brænderiet ligger nemlig på slægtsgården Enghaven, der i 1817 blev købt for de penge, som styrmand Christen Boldsen var blevet tildelt under den såkaldte Kaperkrig. På handelsrejse til det hungersnødsramte Norge var Boldsens skib i 1808 blevet opbragt af kapere. Men i en heltemodig aktion generobrede Boldsen sammen med en matros, en skibsdreng, en ung kvindelig skibsjomfru, samt en mandlig passager den stolte galease Helene Charlotte fra de svenske sørøvere. En kopi af skibet udgør den dag i dag kirkeskibet i den lokale Mellerup Kirke.

Her på Brænderiet Enghaven ønsker vi at levere produkter af absolut fineste og bedste kvalitet. Råvare grundlaget for vores romserie er en Brasiliansk sukkerrørsmelasse. Det unikke ved den sukkerrørsmelasse vi bruger er, at den kommer fra 2. raffineringen af sukkerrørene – den er således mere ”ren” end hvis melassen var en blanding fra alle raffineringerne.